Hver mandag og torsdag har vi jo suppedag (se madplanen her). Nogle gange er det skredet til fordel for rester, men det gør heller ikke noget, så længe det er for at spare penge. Jeg har samlet lidt inspiration til supper, når fantasien er på ferie, så jeg hurtigt kan slå nogle idéer op. Indtil videre går det godt og vi har ikke fået en ens suppe siden vi er startet, da det er så nemt at variere dem.
Vandige supper, som er gode til daggammelt brød Løgsuppe Brændenældesuppe Klar suppe med grønt: broccoli, blomkål, strimlet hvidkål, hvidløg, løg, strimlet grønkål, små selleritern, gulerødder, pastinak, squash, græskar, krydderurter, ukrudt bælgfrugter: røde linser, kogte bønner, grønne bønner i små stykker, ærter stivelse: kartofler, fuldkornspasta, grov bulgur, grov cous-cous Jeg har også haft gode erfaringer med at komme små tomattern og strimlet iceberg salat i suppen ved servering.
Tykke supper, som får en tur med stavblenderen Kartofler og porre Græskar, løg og chili Tomat, hvidløg og linser Kartofler og broccoli Tomat, løg, paprika og peberfrugt Kartofler, gulerødder, røde linser og chili
Jeg prøvede at lave den ultimative restesuppe af ovnkartofler fra dagen før, halvslatten broccoli, gammelt brød, en grøn peberfrugt (dem er vi ikke så gode til) og lidt røde linser. Det fungerede super godt at komme det gamle brød i suppen, da det faktisk jævnede den lidt mere end hvis det bare var kartofler. Den var ikke køn, men smagte rigtig godt.