I år lykkedes det mig at lave rødkål på gammeldaws manér. Sidste år prøvede jeg i sidste øjeblik, men det ligger ikke til rødkål, så den blev lidt sprødsej... Ikke nogen succes.
I år kogte den i 3 timer og det gav et helt andet resultat! Så nu noterer jeg opskriften her på bloggen så jeg har den til næste år.
Gl.daws rødkål
2,2 kg fintsnittet rødkål (ca. 1½ hoved)
1½-2 dl eddike
½-1 dl sukker
1-2 dl vand, så det ikke koger tør
Kom hele moletjavsen ned i en gryde med god plads og varm stille op, kog sagte i 3 timers tid. Kålen skal være blød, men fast og gennemfarvet.
Næste år vil jeg prøve at komme 1-2 revet æbler i, det tror jeg vil give en god syre/sødme til kålen.
Rødkålen skal laves i god tid gerne et par uger før brug, den skal bare opbevares på køl, så hvis man laver denne portion, skal man lige have plads til en suppegryde i et par uger i køleskabet...
Julen 2011: 1,7 kg rødkål fylder en gryde på 3,6 L op til kanten...
Etiketter: Jul, Opskrifter, Syltning