Grundstammer bestilt

Så er jeg ved at gøre klar til årets podning, lidt sent ude, men bedre sent end aldrig.
Jeg har lige bestilt 20 grundstammer (M7) hos Podemester Boi (de-gamle-sorter.dk), som jeg planlægger at få sat i potter i midten af marts, så jeg kan pode på dem i slutningen af marts.
Jeg har talt sammen med Flemming fra Sonneruplund.dk, som plejer at potte grundstammerne i midten af marts i drivhuset og poder på dem i slutningen af marts. 
På den måde behøver man ikke at opbevare podekviste i køleskab eller andre steder, hvilket gik galt for mig sidste år. Nogle tørrede ud og nogle mugnede, så jeg satser det hele på Flemmings metode i år.
Revnet podetape på en 1 år gammel podning
Af de 6 podninger jeg lavede i forbindelse med podekurset på Pometet (se blogindlæg), kom de alle 6.
 Jeg satte 1 i potte i drivhus og 5 direkte i jorden og den i drivhuset har lavet en stor pisk på 1 meter hvor de andre kun er 30-50 cm.
Den i drivhuset er podet udelukkende med podetape (parafilm) og jeg vil ikke bruge andet fremover, det virker bare så godt! Man kan stramme det helt tæt, så det både holder det hele sammen, samt det holder på fugten, og når det er groet sammen og vokser sig større, revner parafilmen helt af sig selv (se billede).

Etiketter: ,