Fastelavnsboller med æble

Nu et år efter jeg fik af vide at jeg skulle være faster, er jeg jo blevet faster (i september), og faster-lavnsboller skal der til igen :)
Jeg lavede dem efter den gode opskrift på bløddej jeg har fået af en bager, med marcipan remonce indeni og denne gang med en klat æblemos på toppen. Se opskrift og indlæg: her
Nybagt fastelavnsbolle med æblemos og marcipanremonce
Når man har kommet en lille smule remonce i bollen og formet dem, lader man dem først efterhæve og så kan man trykke et hul i bollen som man fylder med kagecreme eller æblemos. Det er nogle rigtige luksus fastelavnsboller. 
Når de er kølet af kan man sprøjte en smule glasur på, så bliver det ikke meget bedre.
Tryk et hul med fingeren efter de har hævet, lige før de skal i ovnen
Jeg lavede, i min iver, 40 fastelavnsboller og det er lige i overkanten til 2 personer. Men jeg er stor fan af bake-off, da man laver arbejdet 1 gang og fryser den rå u-efterhævede dej ned, formet som den nu skal være. Så tager man kun de boller op man vil bage og lader dem tø på bagepapiret. 
Nogle gange har de lidt svært ved at vågne op når de er tøet, men de skal nok hæve op når de bliver bagt og det er bedre end at genopvarme frosne boller, som jo også er godt.
Løse boller på frost, lige til at bage



Etiketter: