Brødbageriet

Så er jeg tilbage i køkkenet, hurra! Imens flisemaratonet har stået på, har jeg ikke lavet det store ud af maden, da jeg hellere ville være færdig med fliserne, så menuen har været minimal den sidste uge

Men nu er jeg tilbage og stod og klargjorde brød i går aftes.
Jeg fik sat et grydebrød i gang til morgenmaden, i stedet for koldhævning 1 helt døgn, lod jeg dejen stå på bordet fra aften til morgen og bagte det indenfor 8-10 timer.
Så fik jeg startet et rugbrød og det har jeg også bagt i dag i min Eva rugbrødsform og denne gang filmede jeg det fantastiske øjeblik hvor brødet bare glider ud af formen, få sekunder efter jeg har taget det ud af ovnen.
På det område er jeg lidt to-delt, jeg elsker at holde alting så simpelt som muligt, men samtidig elsker jeg det gode grej som gør det hele meget sjovere eller lettere. Men jeg vil ikke have køkkengrej i huset, som jeg ikke bruger jævnligt, det skal ikke gå hen og blive samlermani med diverse melonkuglejern.

Rugbrød
1 liter vand
1 kg rugmel
1 kop surdej
1 spsk salt
500 g rugkerner, knækkede

Det hele røres sammen og sættes til hævning i ca. 12 timer, jeg gør det typisk fra aften til morgenen efter.
Forvarm ovnen på 175C og skovl dejen forsigtigt i formen og bag i 1½ time. Tag brødet ud af formen og bag ½ time på eftervarmen.
Hvis man godt må hæve i sin form (det må man ikke i den der Eva form jeg bruger), ville jeg komme dejen i og efterhæve et par timer.
Rugbrød klar til ovnen

Etiketter: ,