Kan det betale sig og hvor får man podekviste?
På podekurset i torsdags købte jeg 3 ekstra grundstammer (M7) som jeg kunne lege med derhjemme, de kostede 15 kr. stk. så det er jo ikke alverden. Hvis det lykkes, kan man da spare en del penge ved at pode selv, hvis man anlægger en mindre plantage i sin have.
Man kan bestille podekviste hos Pometet hvert efterår, som de så klipper om vinteren og sender pr. post. Det må siges at være en formidabelt mulighed, da de jo har så mange sorter. Dog koster de 100 kr. pr. sort som giver til 10 podninger, men hvis man gerne vil have mange forskellige sorter er det en dyr løsning, med mindre man slår sig sammen med nogle andre.
Boi Jensen sælger billigere podekviste samt grundstammer: De gamle sorter
Flemming Thorninger sælger også billigere podekviste, men ikke grundstammer: Sonneruplund
Man kan også prøve at forhøre sig hos venner og bekendte om de har den sort man leder efter, eller spørge efter den på et aktivt haveforum på nettet eller måske en haveforening.
Hvornår tager man kviste og hvornår poder man?
Det man poder med (kvisten) skal altid være længere tilbage end der der podes på (grundstammen), dette skulle gælde for alle podninger.
Man tager podekviste fra sen november til februar, da der ikke er gang i væksten her.
Man poder på grundstammer fra marts til midt april, og man kan lave barkpodning på havens træer midt i april, når barken kan løsnes.
Så det er vigtigt at huske at få fat på de kviste om vinteren, for når det er tid til at pode, kan man ikke tage kvistene ifølge Pometet. Selvom jeg har læst at man kan pode direkte i marts måned, men mon ikke man så skal holde det nypodet i drivhus.
April 2012: Det lykkedes at pode ved at klippe podekviste i slutningen af marts og pode dem direkte på grundstammer der havde stået 14 dage i drivhus, se her:
Grundstammer plantes
Direkte podning fra træ til grundstamme
Opbevaring af podekviste
Når man har taget sine kviste, skal de pakkes godt ind i fugtige aviser med lidt atamon og så i en lukket plastpose, og så skal de i køleskabet, så koldt som muligt.
Man kan også grave dem ned i en avis på et skyggefuldt sted.
Jeg tror jeg vil prøve begge metoder næste år, da mine tørrede ud og mugnede, ved at ligge med snitenderne i plastposer og toppene stak 5-10 cm ud af posen.
Sådan gjorde jeg:
Lav to, så identiske som mulige, snit på grundstammen og podekvisten. Snittet skal være langt og lige, og hvis det er muligt skal der være et nodie på bagsiden af snittet, da det fremmer sammengroningen.
|
Lav gerne et snit med et nodie i ryggen |
Man kan checke om snittet er jævnt lige ved at holde knivbladet på langs af snittet.
|
Der må ikke være luft mellem snit og knivblad |
Hvis grundstammen er tykkere end podekvisten, skærer man spidsen (tungen) af snittet på den tykke gren, så den passer til længden at snittet på den tynde gren.
|
Tyk grundstamme til venstre, tynd podekvist til højre |
Når snittene passer, forsegles de to pinde med podetape, malertape eller parafilm hvis man har det. Det vigtigste er at det er forseglet tæt.
Podekvisten klippes, så der kun er 3 nodie/knopper over podepunkten, dette snit kræver også forsegling. Her er det nok nemmere med voks, varm eller kold.
Så er podningen færdig og det nye træ plantes.
|
Forsegling vha. podetape |
|
3 podekviste klar til at komme i jorden |
|
6 nypodede træer til udplantning |
15/5-2011: Jeg havde sat 5 af træerne ude og 1 i drivhuset, som selvfølgelig er længere fremme end de 5 andre. Men alle ser ud til at komme, jeg er lidt i tvivl om en af Dronning Louise'rne kommer.
Jeg er i tvivl om hvornår de er vokset sammen så man kan skære post-elastikkerne over, så de ikke bliver kvalt. Podetapen holder fugten ude, men knopperne er skudt igennem, så det kan i hvert fald ikke stramme for meget.
|
Podet æble i drivhus |
|
Podet æble i haven |
Etiketter: Frugttræer og buske, Podning, Æbler