Friske spirer

Da jeg var lille prøvede jeg at lave friske bønnespirer selv, uden held. Jeg ved ikke hvad jeg gjorde galt dengang, men jeg opgav det i hvert fald. Nu har jeg prøvet igen, efter at have set et indlæg på selvforsyningsforum.dk.
Vi har altid tørrede kikærter på lager, så jeg har prøvet metoden, med succes og vil kigge efter mungbønner næste gang jeg kommer i en udenlandsk grønthandler.


Friske spirer af kikærter
Fyld et syltetøjsglas 1/4 med kikærter eller mungbønner (brug ikke alm. havebønner, stangbønner og dets lignende bønner). Fyld glasset helt op med vand og lad dem stå natten over.
Hæld vandet fra, jeg brugte låget til hjælp, men man kan også bruge et hvidløgsnet. 
Sæt låg på men det skal ikke skrues fast, bare ligge løst ovenpå.
Spirerne skal nu skylles hver dag i frisk vand, så de holdes fugtige og stilles mørkt eller ikke i direkte sol.
Efter 2-4 dage har man spirer klar til brug.

Spirer efter 2 dage

Etiketter: