Til New York med et barn
Vi har været på 2½ uges fantastisk ferie i New York med Mads på nu 11 måneder.
Jeg var helt sikker på at jeg også skulle have en fastvikle og en ringslynge med. For nogle områder af Manhattan og på nogle tidspunkter af dagen er der mange mennesker, så der vil det ikke være nemt at komme frem med en klapvogn og det vil være godt at have ham tæt på mig, indadvendt for at skærme lidt af for omverdenen.
Jeg vil klart anbefale at bære fremfor klapvogn/barnevogn. Hvis man synes vikler er lidt for udfordrende, så en ergonomisk bæresele (Tula, Beco, Boba, osv), der er lige til at klikke på og komme barnet i (IKKE en Babybjörn).
 |
| Smager på forskellig mad i Grand Central Food court |
Grænseoverskridende vikling
At vikle i starten kan godt være, synes jeg i hvert fald, lidt grænseoverskridende. En ting er at få styr på bindingerne, men det at komme udenfor hjemmet var også en lille barriere. Men efter nogle gange fandt jeg hurtig ud af at de gange der ikke går så godt, er når han ikke sidder ordenligt i viklen, for folk smiler og begynder at snakke med én og til ham, fordi de synes det ser så hyggeligt ud. Hvis han er støttet fra knæ til knæ og rumpen er under knæhøjden, går det godt, bare man ikke står stille. Faktisk jo hurtigere man traver, jo mere rolig bliver han.
 |
| Til Pride Parade ( i vores ny regnbue-vikle) |
Så når man tager på ferie, hvor viklen er primære transportmiddel, kan man godt blive lidt ængstelig, om det nu går. For alternativet er at blive hjemme i lejligheden, og det har man jo ikke ligefrem lyst til når man krydser Atlanten.
Det mærkelige er at det går jo altid herhjemme og når vi er nede og handle, så hvorfor skulle det ikke gå? Tanken var at det måske ikke gik pga. det var mange timer hver dag i viklen og rigtig mange indtryk i forhold til den lille landsby vi bor i som vi jo ikke engang traver igennem hver dag.
Hvordan gik det så?
Over al forventning! Jeg er så positiv overrasket over hvordan det gik. Vi tog afsted tidlig morgen, hvor han nappede en halv times tid i viklen (nogle dage) og så planlagde vi at komme hjem omkring 12-13 tiden, da vi fandt ud af det var der han faldt i søvn igen. Omkring 11-tiden fandt vi en bænk/park og spiste frokost, hvor han kom ud af viklen og sad på skødet.
 |
| Mig og Mads i Bryant Park |
Så omkring kl 12 fandt vi metroen og på vej tilbage i metroen, faldt han som regel i søvn, hvis ikke det var på hen til lejligheden.
Så listede jeg ham af i sengen og han sov 1-2 timer. Bagefter spiste vi lidt, han kravlede lidt rundt og legede og så tog vi en kort tur ud eller bare i Central Park. Tilbage i lejligheden og spise, lege, bade og så godnat. Sådan så de fleste dage ud, men få dage tog vi klapvognen til en af turene, for at aflaste min ryg lidt.
De dage i viklen var klart de bedste. Man er hele tiden i kontakt med ham og når at opfange om ting er for overvældende, han er urolig osv. hurtigere end man gør når han er i klapvogn. Han pjattede også mere i viklen og charmede folk i metroen.
 |
| Mig og Mads ved 9/11 Memorial |
Ting jeg ikke lige havde tænkt på inden...
Når der er mange mennesker og man går tæt, stikker de små fødder lidt ud. Så man skal huske at holde hænderne på dem når man render rundt i en travl metro, så de ikke kommer i klemme, for der går lidt tid, hvis folk overhovedet opdager man bærer på et barn, så man kan ikke regne med at folk undviger strittende ben og arme.
 |
| Busser kan være ret søvndyssende |
Jeg havde en idé om at jeg primært ville bære på ryggen, da det er bedre for min krop end frontbæring. Men jeg fandt hurtig ud af det gik ikke. Jeg gjorde det 1 gang og det var også fint nok, men det var klart at foretrække med en frontbæring. Når de sidder på ryggen kan man ikke se deres reaktioner eller hvad de rækker ud efter.
Udover det, er det bøvlet at sidde ned i metroen, hvilket man har brug for, når man traver byen tynd hver dag. Jeg troede egentlig heller ikke, han ville være rolig når jeg sad ned med frontbæring, da man helst skal være i bevægelse for at de er rolige, men de fleste gange gik det fint. Og de gange han blev utilfreds, var han tilfreds med at jeg stod op og rokkede lidt. Metroen var faktisk meget beroligende for ham og hvis han ikke var søvnig, smilede han ihærdigt til dem jeg sad ved siden af, og fik blødt op for selv de hårdeste negle og jakkesæt :)
 |
| På toppen af Rockefeller center |
Folk er meget venlige og imødekommende, hver gang jeg steg på metroen var der automatisk en der rejste sig for at jeg kunne sidde. Når vi ventede ved lyskryds, opdagede jeg flere gange at dem der stod bagved/ved siden af mig lavede grimasser og fagter til Mads.
Noget andet jeg ikke havde overvejet var varmen i juni. Den er virkelig styg og det hjælper ikke så meget i skyggen, når der er 35 grader. Jeg er overrasket over det ikke var værre at bære, men man går også ofte indenfor i butik/café/museum/seværdighed og der er aircondition alle steder. Så man får ofte en pause fra heden, som man jo ikke gør i DK. Det der dog giver udfordringen, er at man sveder jo så viklen bliver våd, så kommer han ud og får en snack/frokost og så i viklen igen. Det er ikke superlækkert eller nemt at vikle i en svedvåd vikle, så snart vi kom hjem blev den hængt til tørre hver dag.
 |
| Vi varmer op til ballet i NYC |
Babywearing ballet
Når man nu er i en af verdens største byer, så sker der bare nogle ting som ikke sker andre steder. F.eks. kan man gå til 'Babywearing ballet', ballet for folk der bærer deres børn i bæresele/vikle! Jeg fandt det på Facebook, da jeg meldte mig ind i en gruppe for folk der bærer deres børn i NY, egentlig for at se efter noget brugtsalg af vikler, men så så jeg et opslag omkring ballet. DET måtte jeg altså prøve!
Jeg har aldrig danset ballet, men den oplevelse ville jeg ikke gå glip af. Hold nu op det var svært, også fordi man ikke kender udtrykkene og det går vildt hurtigt. Men vildt sjovt at prøve, det er altså nogle seje Mamas! Lærerinden ammede stort set under hele seancen, sikke et overskud.
 |
| Mads ville også være med til at danse ballet :) |
Seng, højstol og barnevogn?
Inden vi skulle afsted med ham prøvede jeg at undersøge mulighederne for en højstol, en seng og en barnevogn. 3 ting man ikke så nemt (eller billigt) kan have med sig, men som føles som et need-to-have, når man ikke har levet uden.
Seng og højstol
Priserne er skyhøje i New York, så jeg havde ikke så meget lyst til at købe nyt og så bare smide væk som man ellers hører at amerikanerne gør. Jeg tror New Yorkerne (i hvert fald på Manhattan) er undtaget, eller må de have pengetræer.
Jeg fandt en gruppe på Facebook på brugtsalg af babygrej i NYC (New York City) og fandt en brugt weekendseng til 65 dollars. Højstol kunne jeg kunne finde 1 til 100 dollars, så der måtte vi altså bruge klapvognen. Det gik også fint, selvom den var lidt lavere, men det er trods alt ikke så lang tid.
Sengen kunne ikke være i kufferten, vi ville ellers godt have den med hjem igen, så 4-5 dage før hjemrejse satte jeg den til salg igen i samme gruppe til 40 dollars, for at få et hurtigt og mere sikkert salg, og et krav om at den skulle hentes om morgenen på hjemrejsedagen. Så der var et tab på 25 dollars, men den blev hentet, det var billigere end at leje og vi skulle ikke bruge tid på at aflevere den hos en udlejer.
Ingen barnevogne i New York
Ham vi har lånt lejligheden skaffede os en klapvogn til låns, vi har aldrig brugt klapvogn, men ryggen kunne lægges lidt ned, så det måtte tælle som en reserve-barnevogn. Men efter lidt søgen gik det op for mig at klatvogne (strollers) er det man bruger i New York, og da vi kom der over så vi slet ingen barnevogne, kun klapvogne.
Jeg fandt nogle steder man kunne leje en barnevogn, men kunne godt se at det nærmest ville være en umulighed når man skulle med Metroen, da der langtfra er elevatorer på alle stationer og nogle toge kører 4 sæt trapper under jorden... Pludselig forstår man at man kun ser (sammenklappelige) klapvogne og bæreseler i New York.
Nuvel, klapvogn var planen hvis det slet ikke gik med fastviklen, men det gjorde det heldigvis!
 |
| Hvordan ville man ellers kunne rejse med 2 kufferter hver, hvis man også skulle køre en klapvogn? |
Etiketter: Baby, Børn, Slynger
