Thanksgiving tilbehør

Skrevet af Jacob

Selvom vi ikke er amerikanere, eller for den sags skyld pilgrimme, så er der jo ingen grund til at sige nej til et lækkert måltid mad. Vi var inviteret til thanksgiving dinner hos nogle gode venner, der holder meget af det amerikanske, og der blev guffet saftig kalkun med diverse tilbehør. Vi var så heldige at hapse et par opskrifter med hjem:

Garlic Green Beans(opskrift fra magicalrecipes.net)
Ingredienser
500g grønne bønner, blancherede
100g revne gulerødder
1 fed hakket hvidløg
2 spiseskeer olivenolie
50g smør
1 knivspids peber

Fremgangsmåde
Bønnerne blancheres i saltet vand i ca. 3 minutter, herefter kommes de i et dørslag og hældes over med koldt vand. Varm olien på en pande, og svits hvidløgene kortvarigt. Tilsæt smør, gulerødder og bønnerne og lad det hele lune i 5 minutter. Tilsæt eventuelt en sjat vand eller to undervejs for at undgå bønnerne brænder på. Slut af med at komme salt og peber på.

Cremet kartoffelmos(opskrift fra whatsgabycooking.com)
Ingredienser
1,5 kg kartofler
1 dl sødmælk
3 spsk smør
4 spsk revet parmesan
4 spsk mascarpone
salt og peber

Fremgangsmåde
Skræl kartoflerne, og skær dem i stykker af ca. 2x2 cm. Kog dem på medium varme uden salt, indtil de er møre. Vandet hældes fra, og kartoflerne moses. Tilsæt sødmælk, smør, parmesan, mascarpone og rør det hele grundigt sammen. Smag til med salt og peber.

Etiketter: