Så er sommeren over os og selvom jeg har kasseret utallige planter der har lidt ørkendøden, har jeg heldigvis kunne holde liv i nogle af de vigtigste, blandt andet mine 2 adoptivpelargonier.
Den ene er fra min søde kollega, Anja, som hun har fra hendes mormor, og den blomstrer lystigt og overdådigt af sådan en lille plante at være. Næste år håber jeg at kunne give den en større potte og lidt merevand og kærlighed, for den skal helt sikkert have en æresplads på gårdspladsen sammen med Anna Andersens rosenpelargonie som er min anden adoptivpelargonie fra Frøsamlerne.
Siris pelargonie har en meget speciel lyserød farve synes jeg, næsten pink men alligevel ikke, svært at fotografere
Jeg har ikke meget forstand på pelargonier, men jeg synes blomsterstandene er ekstra store og fyldige end jeg ellers har set. Bladene har en ring ligesom den anden pelargonie som ikke er så kraftig i direkte sol ellers er det fordi den falmer med alderen. Glæder mig til at prøve at få den til at overvintre.
Anja fortæller: Det er min mormor, ungernes oldemor Siri født på amager flyttet til Sverige i 1930erne. Siri boede i Osby i Skåne, hun havde rigtig mange perlargonier, denne er en stikling fra en jeg hentede i Osby efter hendes død 2005. Så den er ret gammel. Hun fik dem altid til at overvintre. Siri var kunstmaler.
