Bananparfait

Vi fik lavet en god bananis den anden dag til pandekager, det bliver ekstra kræs, hvis man også kommer lidt hindbærmarmelade ovenpå banan-isen. Og da det jo er en parfait, kæver den ikke ismaskine eller omrøring under indfrysning.
Bananparfait
3 æggeblommer
2 spsk sukker
1 spsk vaniljesukker
et nip fint salt
1/4 liter øko piskefløde
2 store godt modne bananer (skal helst have sorte pletter,så giver de mest smag til isen)

Piskefløde piskes stiv, men stadig blød, hellere for lidt end for meget, ellers bliver den let smøragtig.
I en anden skål piskes æggeblommer, sukker, vaniljesukker og salt lysegult og luftigt.
Bananerne moses groft med en gaffel og blandes med æggemassen, som derefter vendes sammen med flødeskummet. Og så er det ellers i fryseren i 4-5 timer.
Man kan nok ikke undgå at bananerne bliver brun, måske man kan dryppe den med citronsaft, men jeg synes ikke det gør noget at man ser naturen har den farve, som den har :)

Etiketter: