På stykket lige til venstre for de nyudsatte hvidløg stod hvidløgene sidste år og traditionen tro, så var der flere jeg ikke fandt da jeg høstede dem.
Da de jo danner fed, vil de året efter, såfremt de ikke bliver høstet, bare vokse op i totter, da fedene jo "er sat" tæt op af hinanden. Normalt skal jeg bruge stykket til noget andet, men jeg tror jeg prøver at lad dem stå i år og se hvad det udvikler sig til, man kan jo håbe det bliver et-feds hvidløg.
|
Stykket til venstre var til hvidløg og løg sidste år, nu er der glemte hvidløg og ukrudt til bierne |
Der er også nogle som har stået der længere endnu, for jeg har fundet nogle hvidløg i et område jeg ikke satte sidste år, men forrige år eller året før. Jacob har jo ellers fræset de andre år, så det må være nogle fed der er blevet fræset rundt siden de står enkeltvis og ikke i totter.
Jeg troede først det var porre, men da jeg kneb noget af bladet duftede det af hvidløg. Det er stort og kraftigt i stokken, så jeg håber jeg kan få et godt stort hvidløg ud af det i år.
|
Et overvintret hvidløg som har stået her mere end 1 år |