Gendyrk af spidskål

Det er jo gået så godt med mit gendyrkede hvidkål (se her), så da jeg så at et spidskålshoved også havde små rødder og små knopper langs stokken, skulle det naturligvis også i en potte jord.
Jeg har tidligere hørt og læst om at hvis man sår og høster spidskål tidligt, kan det nå at danne nye hoveder. Det danner ikke ét nyt hovede men flere mindre.
Det håber jeg er det, der vil ske med mit gendyrkede spidskål, når det har fået et godt rodnet og vil blive plantet i haven under fiberdug. Men da det nok har fået kulde over længere tid, er det muligt det bare går i blomst, men så kan de spæde blade jo stadig spises.
Rødder fra bunden af spidskålen viser tegn på god livskraft til noget gendyrk
29. april - Det sidste er spist af spidskålen og jeg står tilbage med stokken som har masser af fine hvilende knopper mellem bladene
7. maj - Den ellers blege kålstok har fået farve og knopperne er svulmet op efter blot 8 dage i en potte i drivhuset
21. maj - Store fine blade ca. 3 uger efter den kom i potte

Etiketter: ,