Jeg synes oldemorfirkanter eller 'Granny Squares' er rigtig hyggelige og jeg har set forskellige fortolkninger af dem i stjerneform. Jeg har modificeret opskrifterne lidt, så det er ikke noget himmelråbende nyt, men jeg er mest til de lidt buttede og ikke alt for hullede. Og for at jeg kan huske opskriften til næste gang, må jeg hellere få skrevet det ind på bloggen.
Lille Granny Square stjerne
Lille 'Granny Square' stjerne
Hækl 5 lm. Forbind luftmaskerne til en ring med en km. Runde 1: Hækl 2 lm og derefter hækl i ringen: 2 stm, 3 lm og "3 stm, 3 lm" så der i alt er 5 sæt med 3 lm imellem. Afslut med en km i øverste lm af starten af runden. Runde 2: Hækl 1 km i toppen af det sæt stm der ligger til venstre for nålen, for at komme tættere på hullet fra forrige runde.
Hækl 3 stm, 3 lm, 3 stm i samme hul, hækl 1 fm i midten af forrige rundes stm-sæt. Gentag hele vejen rundt og afslut runden med en km.