Fra svamp til mycelium

Normalt arbejder man jo fra et svampemycelium, man prøver at opformere i halm/spåner/træ, i håb om at der kommer svampe en dag. Men jeg har nu prøvet at arbejde fra svamp til mycelium.
Jeg når desværre ikke at gøre noget ved alle de 4,5 kg østershatte, jeg høstede hos min far (se her). De bliver slatne ret hurtigt og da jeg ikke har noget østershattemycelium lige PT, tænkte jeg på at prøve at lave mycelium af svampene, ligesom når jeg har opformeret fra de pelsede i supermarkedet (se her), for der faktisk lidt hvid pels på de fleste.
Det hvide pels (mycelium) var der ikke dagen før og denne svamp lå i midten af kurven, så der var høj fugt omkring den
Allerede dagen efter jeg høstede dem kunne jeg nemlig se at nogle begyndte at få mere hvid pels, så der er gang i myceliet. Om det så er fordi det er svampesporene der spirer (de kommer ud ved lamellerne og man kan se striber af mycelium oven på hatten) eller om der altid er et tyndt lag mycelium på svampe der bare venter på at få de rette vækstbetingelser, det ved jeg ikke, men hovedsagen er at det kan opformeres!

Pasteurisering?
Af det jeg har læst på nettet så pasteurisere mange deres spåner eller halm før de inokulere (tilsætter mycelium), jeg har valgt at hælde kogende vand over halmen, men det er ikke sterilt, men forhåbenligt tager det værste.
Murstenene holder halmen nede når det kogende vand kommer til at dække halmen helt
(dette er ikke sterilisering, men det tager nok det værste)
Når man arbejder med svampe, eller bakterier for den sags skyld, som man gerne vil have til at gro, skal man enten sørge for at udrydde alle de andre svampe/bakterier (pasteurisering) eller skal man tilsætte i stærkt overtal så de overmander det der nu er i forvejen. Hvis man både udrydder og tilsætter masser af godt tilgroet mycelium, så kan man næsten ikke gøre det bedre. Jeg satser dog primært på at tilsætte nok svampemycelium til at det overtager substratet, som her er halm.
Måske er det kogende ikke så effektivt pga. fadet og murstenene er iskolde, men halmen suger godt med vand til sig og er dejlig lunt (husk det må ikke være kogende når svampene kommes i) til når svampene forhåbenligt skal muntre sig i det.
Skoldet halm med en masse svampeender og rester i
Der var halm nok til 2 frostposer, så jeg har sat en på køkkenbordet og en udenfor langs ydermuren. For selvom jeg vil tro at den der står indenfor klarer sig bedst kan man aldrig vide om det er bedre udenfor, hvis man ikke prøver.
Jeg har prikket lidt huller i poserne så de kan ånde.
Østershatte er ret aggressive i vækst, så hvis man ikke ser noget aktivitet inden for en uge, så ville jeg kigge på om man måske skal ændre forholdene så den får bedre vækstbetingelser (fugt, temperatur, luft, halm/spåner, osv.).

Etiketter: