Tiggehøns og musvågeangreb

Jeg har jo trænet hønsene til at komme når jeg kalder ved at kaste korn til dem i gården hverdag, mens jeg siger en kaldelyd. Til sidst har de forbundet de 2 ting, så nu kommer de rendende så snart jeg kalder, fordi de ved der kommer korn eller fuglefrø.
Men den flok vi har nu har udviklet sig lidt anderledes end de andre vi har haft. For nu behøver jeg slet ikke at sige noget, så snart jeg rejser mig fra stolen eller går fra drivhuset til hovedhuset, så skrapper de op og kommer baskende eller bare spurter efter mig.
Den fine amberlink som lyser op i landskabet
Det er noget der er taget til her efter vinter, jeg ved ikke hvad der går af dem, for de får mad ad libitum, så de er ikke sultne, men måske lidt kornsulten er man altid...
Det er så "slemt" at vi ikke kan have hoveddøren stående åbent, for de kan godt finde på at lede efter mig, hvis de ikke lige har set hvor jeg er gået hen, og så går de indenfor!
Efter vinterens tag har vi nu 4 damer og Julio tilbage, der er i år røget 4 høns til rovfuglene og her i weekenden svævede der 4 musvåger over os og skreg, hønsene opdagede dem ikke, men jeg flaksede som en gal for at de fandt mig for farlig.
2 hønsetanter der hygger med årets første græs
Det hjalp et par timer ad gangen, men jeg tør ikke lade hønsene være alene ude for længe af gangen. Den orange er blevet angrebet for nylig men vi nåede heldigvis at jage musvågen væk, så hun slap med at miste en masse fjer, en flænge og chocket. 20 min efter pjattede hun rundt igen som om ingenting var sket, forunderlige dyr!
Havde du flere korn?
Det er utroligt hvad et hønseøje ser

Etiketter: