Selvom de æbler jeg havde godt kan holde til længere end december, sluttede det desværre med æbler i januar. Grunden til det er udelukkende opbevaring, som jeg synes har været den største udfordring alle årene, men vi har stadig slået rekorden, da vi ikke engang har kunne få egne æbler i december før.
Smukke Belle de Boskoop med rimfrost i januar måned - når de tøer bliver de helt slatne og mosede
Kasserne med æbler står egentlig OK i forhold til snestorm osv. men eftersom vi har haft flere nætter i træk med -15 C frost, så står de af og vi har ikke et ventileret sted uden så meget frost.
Jeg har prøvet at obvevare nogle uden så meget frost men med minimal ventilation og de mugner med det samme. Så næste år må jeg komme lidt i forkøbet og nå at lave mere æblemos inden januar kommer.
De kommer dog ikke til at gå til spilde på nogen måde, da jeg et par gange om ugen har kastet 10 stykker ind til hønsene og 20 ud til rådyrene og solsortene på græsplænen. Det er næsten lige før det giver mere glæde end æblemos.
Haven i januar - spor i sneen antyder der er vild trafik af forskellige dyr