Så er årets rødkål kogt og er klar til juleaften.
I år har jeg prøvet at improvisere lidt med æbler og æbleddike for at gøre den mere frugtrig og jeg er ret godt tilfreds med resultatet så den skal på opskriftslisten.
|
Æbler og rødkål klar i gryden |
Rødkål med æbler
1,5 kg rødkålshoved
5 store Belle de Boskoop æbler
1 glas ribsgele
1 glas vand
1 glas æblecidereddike
1-2 dl sukker
Stokken fjernes og kålen snittes fint. Æblerne skrælles, kernehuset fjernes og frugtkødet skæres i tern.
Alt kommes i en stor nok gryde (3,6 L) og det hele bringes i kog og skal simre svagt til kålen er mør, ca. 2-3 timer.
Smag den til med sukker hvis du ikke synes den er sød nok.
Kan gemmes i en måneds tid på køl og skal helst laves nogle dage før den skal bruges.Etiketter: Jul, Kål, Æbler