Sambal oelek i tern

Sambal oelek (ulek) er egentlig bare hakket rå chili med lidt sukker og salt, men det er en super måde at få brugt de sidste chilier, så de er nemme og tilgængelige når man laver mad eller spiser.
Da det er råt, holder det ikke så længe, men så kan man fryse det i tern så man heller ikke skal tage så meget op af gangen og have 100 bøtter i fryseren.
Sambal oelek i isterningsbakker
Sambal oelek i tern
250 g chili i passende styrke
1 spsk salt
1 spsk sukker
Olivenolie så det kører godt i minihakkeren

Chilierne kommes i en skål lunt vand for at rense dem nemt og hurtigt.
Toppene med stilken skæres af og resten kommes i en minihakker/foodprocessor sammen med salt, sukker og olie. Hvis man ikke kan lide frøene kan de renses ud inden.
Det hele blendes/hakkes og kommes i glas eller isterningsbakker.
Da det er råt og ikke bliver varmebehandlet kommer der vækst i lynhurtigt, så det skal fryses med det samme og tages op efterhånden.
Det kan kommes direkte i madlavningen eller tøes i en lille skål og sættes på bordet så man selv kan dosere.

Etiketter: ,