Apple crumble og trætte hunde

For nylig var vi hjemme og spise hos mine forældre, hvor hundene altid drøner rundt og leger. Men da de begge havde været ude og brænde energi af inden, kunne de alligevel falde i søvn ret hurtigt.
Min mor havde bagt en skøn æblekage men nogle af deres æbler fra gården som jeg skal huske at få podet til foråret. De er flotte røde og kødet er rødligt så det bliver en flot lyserød æblegrød.
Den vilde jagthund, Fie, og hendes bamser
En træt lille gårdhund
Flotte røde æbler fra det midterste træ i første række fra bryggersdøren
Min mors apple crumble
100 g margarine/smør
100 g sukker
200 g mel
Lidt fedstof til tærteformen
Æbler i tynde skiver, uskrællede
Kanelsukker

Æblerne fordeles i et smurt tærtefad og der drysses kanelsukker på.
Margarine, sukker og mel smuldres sammen og fordeles over æblerne.
Bages ved 180C i ca. 35 minutter, den skal blive let gylden.
Serveres med A38 naturel, vaniljeis eller flødeskum afhængig om det er hverdag eller fest.
Om sensommeren laver hun den med frosne jordbær, som også smager dejligt.
Flotte rødkødet æbler 
Dejlig smuldrekage med æbler

Etiketter: , ,