De sidste jordbær er hugget af fuglene og nu er ribs og solbær godt på vej, jeg glemmer hvert år hvor hurtigt det går med ribs og solbær.
|
Rubinrøde ribs |
Stikkelsbærene er også lige ved at være modne, hvilken er lidt irriterende i år, da jeg havde besluttet mig at høste dem alle som umodne og udnytte deres høje indhold af pektin, til syltning.
Men stikkelsbærene er nu høstet og jeg har tænkt mig at skylle dem, pille blomsten af og så ellers bare fryse dem ned, til jeg har bedre tid til at lave marmelader og andet godt.
|
Klaser af solbær |
|
Grønne halvmodne stikkelsbær |
Jeg har høstet en lille smule ribs og solbær, men de er ikke helt klar endnu, jeg håber jeg når det inden fuglene, for jeg har ikke tid til at pakke alle buskene ind i net.
Stort set alt indtil videre er røget direkte i fryseren, hvilket jeg er lidt ærgelig over da jeg synes det er sjovest at bruge friske råvarer og så bruger man meget energi på at nedfryse ting, som kunne have været undgået. Men tiden er virkelig ikke til det lige nu, så det er bedre end at lade det gå til og så skulle ud og købe det senere.
|
Svært at se, men der er masser af hvide blomster i toppen af brombærbusken |
For 2 år siden beskar jeg vores brombær voldsomt tilbage, da den ikke var beskåret det foregående år. Det gjorde at den var lige ved at gå ud, hvilket var en stor overraskelse da man jo nærmest ikke kan komme af med vildtvoksende brombær. Men den overlevede, men satte ikke rigtig noget frugt sidste år. Men den har virkelig taget revanche i år, det bugner med blomster, så jeg ser frem til et år med brombær i massevis, håber jeg får dem før fugle og hvepse.
Hindbærene er blevet skåret helt ned til jorden, så der kommer først bær på senere, men der var et par stykker, som jeg "glemte" og de bære fine røde bær nu, heldigvis uden så mange orme.Etiketter: Frugttræer og buske, Høst, Solbær, Stikkelsbær