Chokoladekage med mange æg

Når æggesæsonen for alvor starter, har vi alt for mange æg. Så det er altid godt at have opskrifter som har brug for mange æg, så vi kan nå at komme igennem dem. Ellers plejer jeg at koge dem og give dem tilbage til hønsene og lidt til hunden.
Hvis man bruger friske æg hæver den helt fint, men hvis det er gamle æg kan det godt være at man skal komme lidt bagepulver i.


Chokoladekage med mange æg
200 g smør
200 g sukker
200 g brun farin
2 spsk. vaniljesukker
6 ekstra store landæg
160 g mel
40 g kakao
125 g chokolade
75 g hasselnødder/valnødder (kan udelades)


Smør, sukker og farin piskes godt sammen. 
Æg tilsættes et ad gangen under piskning. 
Herefter kommes mel og kakao i og der røres rundt.
Hak chokolade og nødderne og tilsæt til blandingen.
Det hele hældes i en form (30x20 cm) og bages ved 175 grader i 30-40 min.



Etiketter: