Så kom årets første havedag for vores vedkommende, hvor er det skønt!
Jeg kan mærke at solstrålerne i dag, har gjort mig helt forårskulret, og hunden med. Jeg har vandret rundt om mig selv ude i haven og har ikke vidst hvad jeg skulle fortage mig, da man jo ikke rigtig kan så meget endnu.
Jacob har fået hul på en kæmpe betonklump som skulle køres på genbrugspladsen i små stykker da 2 voksne mænd dårligt nok kunne skubbe den hen af jorden og så har han pillet alle julekæderne ned af huset og pakket dem sammen.
Fældning i februar
Hønsene kom også ud på spadsertur i dag og jeg fik kigget lidt nærmere på 3 af dem, som er blevet helt pillet at se på og det har vist sig at de er gået i fældning! Sikke en årstid at gå i fældning på, midt om vinteren... Men efter en tur på Google og diverse hønsesider, fandt jeg ud af at høns er sådan programmeret at de fælder efter tidspunktet de er klækket og ikke så meget pga årstiden og når jeg kigger på bloggen her, kan jeg godt se at de 3 der fælder nu alle er kommet til verden i vinterhalvåret, da det er 2 Isa og 1 grønlægger, som alle tre er æglægningshøns, som er ruget ud i maskine.
Normalt når høns går i fældning, dvs. skifter alle deres fjer, kommer der ikke nogen æg og jeg har læst at Isa'er ikke går i fældning, men bare helt stopper med at lægge æg efter de bliver 2 år.
Isa'erne har heller ikke fældet før nu, men de lægger stadig æg, men æggene er ikke ligefrem så brugbare. De fleste har så tynd en skal at de går i stykker når vi tager om dem og nogle af dem mangler et lille stykke skal, det samme sted på den tykke ende af ægget. Til at starte med troede jeg de manglede kalk, men de har fri adgang til muslingeskaller. Så jeg tror at de burde stoppe æglægning, for de er også helt deforme, med buler og deller, men de er nok avlet til aldrig at stoppe.
Jeg er spændt på at se om de klarer sig igennem fældningen i den her tid og om de fortsætter æglægningen, trods de 2 Isa'er fylder 2 år. Grønlæggeren stoppede æglægningen for et par uger siden, så hun genoptager nok når hun er færdig med fjerene.
Jeg håber vejret holder sig pænt, for det må godt nok være koldt for dem.
Æglægning i vinterhalvåret 2011/2012
Trods det har været vinter, har vi faktisk kunne hente æg hver dag. Vejret har været så mildt, indtil februar, så vores høns har slet ikke holdt pause, de har måske bare lagt hver anden eller tredje dag i stedet.
Vi havde ellers planlagt at have lyset lidt tændt for dem, men det har vi måtte slukke, for de lagde alt for mange æg.
Men her i februar kom frosten for alvor, vi får stadig æg, men desværre er de frosne og revnede når vi kommer og henter dem, når vi kommer hjem efter arbejde. Men nu er vejret blevet lidt mildere, her de sidste par dage, så nu ser det bedre ud.
 |
Halvpillet grønlægger |
 |
Nye fjer er på vej |
 |
Isa høne i fældning |
Etiketter: Høns