De sidste måneder har jeg samlet lysestumper i en skotøjsæske som jeg ville omsmelte til nye lys. For et par år siden så jeg Bonderøven til jul, omsmelte en masse stumper til lange smalle lys, det så rigtig hyggeligt ud, men jeg tror jeg vil synes det er sjovt en enkel gang eller to. Så jeg har valgt at lave en lidt hurtigere version, at omsmelte dem i glasstager i stedet.
|
Hurricanelys af smeltede lysestumper |
Sådan gjorde jeg:
Jeg havde nogle brugte hurricane glas, som fik en gang kogende vand, så jeg kunne få den gamle stearin ud. Soden kom af med et vådt stykke køkkenrulle.
|
Brugte hurricane stager |
Jeg bandt en lille knude i den ene ende af vægen og fastgjorde den i et par dråber varm stearin i bunden af glasset.
|
Fastgørelse af vægen i bunden af glasset ved et par dråber stearin |
Så viklede jeg den anden ende af vægen på en tusch og så var de klar til stearin.
|
Vægen holdes lodret vha. en pen eller en halvåben saks |
Jeg klippede alle de sorte væger af lysestumperne og kom den ned i en gryde, som kun kommer til at have det formål, men jeg har set at man også kan gør det i en konservesdåse.De væger der var inde i lyset, fiskede jeg efterhånden op af gryden som det smeltede. Det var ikke så slemt da jeg havde en del bloklys.
Gryden satte jeg på toppen af vores brændeovn, men da det er en moderne ovn, kommer der ikke så meget strålevarme i toppen som en god gammel morsø, så den smeltede kun et par cm, så det tog lidt tid, da jeg måtte hælde det over løbende.
Men det er skønt at vide at de er lavet næsten helt gratis.
|
Langsom smeltning af stearin på en moderne konvektionsovn |
Etiketter: Genbrug, Vejledning