En tur til Claus Meyer og torvehallerne

I weekenden skulle vi til globryllup på Frederiksberg, så det var en oplagt mulighed for at få set lidt af København, og højst på ønskesedlen stod 'Meyers Bageri' samt 'Meyers Deli'.

Meyers bageri og deli
I bageriet købte jeg en kanelsnurrer, fastelavnsbolle, 2 x macarons samt en bacon/ost-bolle, og ekspedienten var så sød at skære det over i 2 dele, så vi fik ½ af hver ting.
Bacon/ost-bollen var helt afsindig god, det var lige før fuglene sang her i januar måned inde i byen og det samme, da vi spiste Meyers version af makronerne, vi skulle bare have haft en kop kaffe til.
Kanelsnurren var også skøn, men jeg var lidt skuffet over fastelavnsbollen, uden at blive for kæphøj, synes jeg selv jeg har bagt bedre. Remoncen var god, men dejen smagte ikke af noget, så den første bid uden remonce var lidt antiklimaks, men det gik heldigvis opaf da man ramte remoncen.
Ud fra billeder på deres hjemmeside, troede jeg at deli'en var en butik med tilhørende spisested, men jeg synes mere det var omvendt da vi kom derind. Og vi havde ikke tid til at spise der, så vi snollede bare lidt ølandshvedemel og kaffe.

Meyers bageri på Store Kongensgade
Torvehallerne
Og så kom vi en tur forbi torvehallerne. Da jeg gik i skole i København, kom jeg altid forbi Nørreport for at købe blomster og frugt/grønt på torvet, så det var helt specielt at se det igen. Det er et meget spændende sted, men jeg troede at det var mere ligesom et italiensk marked, hvor man køber gode friske dagligvarer til en ok pris, og det er noget mere Københavnerfancy end jeg havde regnet med. Man kan hurtigt købe sig fattig, men der var mange specialvarer, som feks. 2 boder kun med alverdens krydderier.
 
Bolle med bacon og ost

Etiketter: