Svampetur i Kongsøre skov

Lørdagen bød på en svampetur i Kongsøre skov arrangeret af NVNF i samarbejde med Sven og Kirsten fra svampeforeningen (som jeg i dag har meldt mig ind i).
Det er en rigtig fin skov lige ud til vandet og ved P-pladsen ved Sandskredet er der en fantastisk udsigt til Isefjorden, hvor man kan nyde sin frokost. Vi kunne se nogle steder at der allerede havde været svampejægere, og ved 14-tiden var der godt med mennesker ved P-pladsen, men vejret var også helt fantastisk!
Jeg fandt Broget skørhat, trompetsvampe, violet ametysthatte og en enkelt halvspist rørhat. Karl Johan svampene var gamle, men der blev fundet en enkel ung og frisk. Der var også nogle der var heldige at finde lidt kantareller, men det var nogle små nogle og kun meget få.
Skørhattene var næsten spist op af orme indeni, men de andre var fine, så alt pånær trompetsvampene kom i en omelet med løg, squash og kartofler.
Den smagte dejligt, men de violette ametysthatte havde en smag der ikke lige faldt i min smag, så dem plukker jeg nok ikke igen.


Brune trompeter i løvet



Dagens fund



Undersiden af almindelig pigsvamp


Brogede skørhatte

Etiketter: