Så har vi købt en ny Maran hane af min kollega, haneleverandør Niels, som vi har købt af før.
Hansi,
vores første Maran hane, havde fået trådt i noget, så han havde fået en stor byld på hans ene tå og den gik ikke væk. Han haltede derudaf og han havde svært ved at betræde damerne. Så vi besluttede at skifte ham ud, da min kollega gerne ville af med sin, da han havde fortrudt den store race.
Så jeg slagtede Hansi (1 år, 2 mdr) og Isa/Maran-hanen (3 mdr) som silkehønen havde opdraget, det blev hhv. 1,9 kg og 1,2 kg, renset og klar til frostposen. Jeg fik ikke vejet dem før slagtning.
Vores nye Maran hane er, så vidt jeg ved, legbarfarvet, som jeg længe har kigget efter, så da Niels sagde at hans hane var mere spættet end vores, havde jeg et stor håb om at han mente legbar, og det var det.
Han er bare så flot og jeg glæder mig til at han falder til i gården, han har allerede været rundt og kurtisere og kalde på dem hvis han finder noget og de kommer alle løbende med det samme. Han er en rigtig charmør og vi har derfor døbt ham, Julio :)
|
Julio, vores nye maran hane |
|
De fine rygfjer |
Etiketter: Høns, Slagtning