Garvning med natron og lampeolie

Så fik jeg prøvet mig ud i garvningens kunst. Jeg har et par skind liggende i fryseren som jeg kan prøve med, den første blev af en Belgisk Kæmpe han på ca. 11 mdr.
Når vi slagter, trækker vi skindet ned over hovedet så man står med et "pølseskind" eller en muffedisse, så jeg startede med at klippe skindet op på midten at maven.

Forberedelse af skindet
Derefter spændte jeg det så godt ud som muligt på en ramme (der var for lidt for lille) med kødsiden opad, og sømmede det fast med små søm, hvilket er temmelig svært, da en hånd holder sømmet og en hammeren, men samtidig skal det meget glatte skind holdes på plads. Jeg tror jeg vil prøve med hæfteklammer næste gang.

Jeg skrabede så meget fedt af som muligt og prøvede at skære hinderne med blodårene af, men jeg fik lavede nogle små huller i skindet. Så jeg stoppede og lod skindet tørre op i direkte sol, hvilket ikke tog lang tid.
Nu var skindet hårdt og stift som en tromme og så kløede jeg mig lidt i nakken, for hvad nu?

Selve garvningen
Jeg havde læst om en garvemetode hvor man bruger natron og petroleum (Elas metode a la Argentina), men der skulle skindet ikke tørre op og jeg havde ikke noget lugtfri petroleum.
Da det var et prøveskind, tog jeg chancen og blandede et par spsk natron op i en kop lampeolie (som jo er et petroleumsprodukt) og så fandt jeg ud af at natronen ikke går i opløsning som jeg troede den ville, så den blanding der skulle laves var omvendt i mængde, en kop natron med en lille slat lampeolie til at gøre det flydende.
Jeg havde ikke mere natron så jeg penslede det ud på skindet alligevel og det sugede hurtigt ind og efterlod noget tørret natron nogle steder. Så hang jeg det op med ramme og det hele i udestuen og der har det hængt en uges tid.
Der hvor der er hvidt er der hvor der har siddet natron, det ligner noget der kunne blive blødt hvidt læder.
Efter en uges på væggen fortsatte jeg
Nu har jeg smurt et lag natron/lampeolie blanding ud over skindet og lagt det et koldt sted, allerede kort tid efter kan jeg se at blandingen er dampet lidt ind og der stod at man skal holde det vådt, så jeg skal nok forberede mig på at vande det dagligt i et par uger med lampeolie.


Kaninskind med et lag natronsjap

Efter 2 dage minder det om halvvådt sand og jeg skvættede forsigtigt lidt lampeolie på igen
Jeg synes ikke helt at jeg bare kunne efterlade den og hive den frem når jeg havde tid, da den i følge opskriften skulle holdes våd. 
Da tiden kom til at skrabe det af og lade det tørre op, fandt jeg excentersliberen frem med korn 40. Der stod man skulle passe på ikke at slibe hul i skindet, men efter ½ time intensiv slibning, var jeg kun lige kommet igennem hindelaget nogle steder. Der hvor jeg havde taget hinderne med kniven, var helt sprødt og revnet, så det skal man ikke gøre.
Der er stadig hinder tilbage og jeg har nu prøvet at rulle og nuldre det, men det får bare bukkekanter, så jeg synes ikke rigtig det er vejen frem. Så nu har jeg lagt det i sofaen og plantet min bagdel på det (det varmer lunt), så håber jeg det hjælper med at blødgøre det, trods tilbageblivende hinder.

Det færdig skind, kanterne er klippet af da de ikke kunne slibes

Udsnit af bagsiden, det lyse er skind og det mørke er hinderne der ikke er fjernet
Næste gang tror jeg, at jeg vil prøve vådgarvning, hvor man smider skindet i en balje vand med salt og alun i nogle dage og så skulle hinderne være til at skrabe af. Der hiver og strækker man i det når det tørre op, så det skulle være nemmere at blødgøre det.

6/5-2011: Efter at have skrevet til Ela, skrev hun tilbage at hun havde garvet en kanin på 4 år med denne metode og at hun havde opgivet at komme igennem hinderne med rystepudseren. Mit skind kom fra en 1-årig han, men det var en Belgisk Kæmpe, så måske er skindet lidt grovere end mindre kaniner. 
Denne metode er ikke så god, hvis man gerne vil have et blødt skind, til f.eks. at sy med.

Etiketter: ,