Tørrestativ med hængekøje

Sidste år købte vi stolper ind til et gammeldags tørrestativ, som skulle laves med stemmejern. Og nu er det hele blevet stemt ud og samlet og sat i jorden.

Vi har ikke nogen superegnede træer til at hænge en hængekøje op på, så vi har købt nogle ekstra stærke stolper i forhold til standard træ tørrestativer, så man kan hænge en køje op imellem stolperne.
For at være sikker på at stolperne ikke bevæger sig mod hinanden når man vender og drejer sig i hængekøjen, er der sat en tvær-lægte op imellem stolperne.
Stolperne er gravet 1 meter ned og i bunden af hullet er der hældt et godt lag småsten/grus, så der er dræn for enden af stolpen.
Hullet graves lettest med et pælebor
eller gårdhund...
Check at den er i vater

Fakta
Afstand ml. stolper: 4,1 meter
Højde over jorden: 2 meter
Afstand ml. snorene: 12 cm
Stolper:100x100 mm (3 m)
Tværlægte: 38x57 mm

Tørrestativet er så stort at der sagtens kan hænge 2 fulde maskiner vasketøj.
Så er hængekøjen monteret: se her

Etiketter: , ,