Så fik vi slagtet den sidste Belgiske Kæmpe. Jeg tror ikke vi kommer til at holde racen foreløbig, da den er meget stor til 2 mennesker, madmæssigt.
Desuden fik jeg nærmest krampe i armen, da jeg skulle hænge den op i træet, så jeg kunne rense den. Benene kunne jeg slet ikke knække, da jeg simpelthen ikke havde kræfter nok og der skulle nærmest 2 spækbrædder til den i køkkenet.
Det er dejligt nok at der er meget mad i den, men den kræver også et stort bur så den kan strække ben og hoppe lidt rundt, så indtil videre holder vi os til alm. store racer og ikke kæmpe racerne, selvom de franske væddere lokker med deres hængeører.
Vægt:
100% Belgisk Kæmpe (11 mdr): 6 kg
Pelset og renset: 3,750 kg
Slagtesvind: ~38%
Skindet er jeg i gang med at garve, selvom han fældede lidt, men så kunne jeg afprøve metoden. Det går nogenlunde, men jeg tror ikke det første skind bliver så anvendeligt, men øvelse gør mester :)
|
Rygstykker af kanin (450 g) |
Etiketter: Kaniner, Slagtning