Væk med væggen

En væltet væg og ingen bad
I går fik vi afmonteret vand og varme til bruseren, så rørene + radiatoren på bagvæggen af badeværelset kunne fjernes.
I dag startede Jacob murhammeren igen, for at bryde bagvæggen ned+ en del af gulvet. 
Vi skal have fjernet brusebadet og gulvet rundet om toilettet for at kunne gøre klar til at kloakmesteren kan montere et nyt toilet. Så meget skal fjernes som muligt, så vi skal undvære toilet i så kort tid så muligt, for det nye kommer først op når der er støbt nyt gulv.
Det er i øvrigt ikke helt optimalt at bryde sit bad ned, da man bliver temmelig støvet og ikke kan gå bad...
Det er lidt spøjst at der mangler en væg, det ligner lidt et stort dukkehus.


Rockwool som gulvisolering
Da væggen røg kunne man se at under gulvet lå der et lag rockwool, men det var meget blødt, så det ligner ikke støbe-rockwool som man typisk ville lægge under et betongulv. Nu giver det mere mening at de fleste fuger var revnet i badeværelset og at gulvet virker lidt blødt/gyngende at gå på.
Der var gulvvarme i badeværelset som det eneste rum, men det var lavet med en termostat og det var koblet på de andre radiatorer, så det var et temmelig varmt gulv når det cirkulerede.
Mellem det tynde betongulv og rockwoolen var der et drys grus, så det hænger ikke sammen. Det er meget rart når nu vi skal sortere på genbrugspladsen.
 

Etiketter: