Er der noget der hedder selskabshøns?
Vores høns er nemlig meget selskabelige, næsten lige i overkanten. Jeg kan næsten ikke røre ved noget uden de lige skal hen og se hvad jeg har gang i.
I dag da jeg lavede stiklinger og satte lidt hvidløg trampede de rundt i det hele.
De går i lukket og forsejlet hønsegård til hverdag, men i weekenden lukker jeg dem ud, når jeg selv går i haven. De er simpelthen så hyggelige og sjove at iagtage.
Jeg skulle lige ned i den anden ende af haven og hente noget og da jeg kom tilbage, var de allesammen gået ind i udestuen. Da jeg skulle se hvor langt Jacob var nået med graveriet, stod de og ventede ved hoveddøren.
Egentlig synes jeg det var meget rart at den sidste hønseflok vi havde, indeholdt en hane som holdt styr på damerne, men nu ser de vist mig som hanen, så nu ved jeg hvor de er hele tiden. Med en hane kunne de godt trave sig en lang tur uden at ænse mig.
Jeg læste engang at høns er det tætteste nulevende dyr på en Tyrannosaurus Rex, og jeg kan godt se ligheden. Når jeg traver ind i hønsegården og kalder på dem, kommer de stormende som små væddeløbsheste. De løber ligesom en tobenet dinosaur. Tænk hvis man gik glip af et hvedekorn!
Etiketter: Høns
