I går valgte vi at sætte vores 2 kaniner sammen, en Blå wiener han og en Belgisk Kæmpe hun.
Alt foregik stille og roligt til at starte med, men så hoppede hun lige pludselig på ryggen af ham og vi stod med åbne munde og polypper! Først troede vi det var dominans, hun er trods alt større end ham og af en lidt mere bestemt adfærd. Men så kom jeg til at tænke på at jeg aldrig har set efter om de faktisk er han og hun efterfølgende, vi har kun stolet på avlerne, da vi ikke selv har erfaring med kønbestemmelse af kaniner.
Det skulle være svært at se forskel på kønnene når de er unge, men lettere når de bliver lidt ældre. Hvilket ikke er så heldigt, da man jo skal adskille dem forholdsvist tidligt.
Den Belgiske Kæmpe er i dag ca. 10 mdr. og den Blå wiener er ca. 5 mdr., og da jeg kiggede efter i går, kom der en lille knop ud på dem begge når man trykkede let.
Så nu går jagten på en ny hunkanin til vores blå wiener, hvilket ikke er let, så det ender nok med at vi køber nogle unger igen.
Etiketter: Kaniner