3 nye høns
For en uges tid siden fik vi 3 nye høns, som lige var startet æglægning. Det var et ægtepar som havde fortrudt efter et par måneder, så de ville bare af med dem. De skulle ikke være mere end ½ år og de lægger 1 æg hver om dagen, så det er mere end rigeligt.
Vores egne lægger ikke æg endnu, jeg er ikke så overrasket over Orpingtonerne, men jeg troede faktisk silkerne ville begynde i efteråret eller når lyset kom tilbage. Sidste år startede vores Kochin jo dagen efter årets korteste dag, meget symbolsk.
Men nu synes vi at arbejdet med at holde høns godt måtte give lidt æg udover dem der selvfølgelig har givet kød, men det sker jo kun en gang. Så vi hentede de 3 damer og jeg er allerede i bekneb med at få brugt æggene, så vi skal have æggekage snart.
Smitter æglægning?
Da Jacob var ude og hente æg i dag, var der til vores overraskelse 4 æg og det ene var mindre og lysere i skallen, så en af silkerne er i hvert fald en høne. Jeg har på fornemmelsen at de kan blive lokket til at lægge æg hvis de ser nogle, ligesom de kan lokkes til at skrukke med snydeæg, ellers var det rent tilfælde. Men man ser jo hos mennesker at kvinder i flok, ofte har ens menstruationscyklus, så måske kan høns også komme i æglægning ved at de andre er.
De tre brune vejede 62-67 g og de lille lysebrune vejede 44 g.
Små gule kalkuner
Vi har nu 4 Orpington damer tilbage, resten er røget i gryden. Vi er faldet pladask for den race, selvom jeg tror vi vil gå efter nogle dværgorpington når muligheden byder sig, for den store race er meget stor, man kan vel næsten kalde dem babykalkuner. Men de er så rolige og nemme at håndtere at man skulle tro at vi havde trænet dem eller gået op og ned af dem hver dag, men det virker som om de er sådan af natur. Det skal nok lige tages med at vi har haft dem, fra de var 1 dag gammel. Men det havde vi også med silkerne og de er slet ikke så opsøgende og rolige som Orpingtonerne. De lade sig bare løfte uden et bok eller blaf.
Etiketter: Høns
