Søndag d. 17/10-2010
Mine forældre høstede deres først høst rødvinsdruer: Rondo og Cabernet Cortis.
Min bror og far afstilkede og maste druerne. Derefter tilsatte de enzym, næringssalt, gær og rørsukker.
Hele molevitten kom i en spand med taphane og gærlås og gæringen startede efter 12-15 timer.
Tirsdag 19/10-2010
Der laves alkoholmåling (ca. 2 %v/v)og smages på varen, det smager af druesaftevand med lidt alkohol.
Onsdag 20/10-2010
Alkoholmåling foretages og ligger nu på næsten 10 %. Det håndholdte refraktometer siger 35Oe så vi beslutter at si skallerne fra. I første omgang prøvede vi at hænge det op i en gammeldags ble, men væske ville ikke løbe fra så vi måtte nøjes med et dørslag så det er stadig smågrumset, men det falder forhåbentligt til bunds.
Det smager nu surt og vi bliver enige om at noget af den syre skal fjernes, da det kun kommer mere frem når resten af sukkeret er omdannet til alkohol.
Etiketter: Hjemmebryg