Maling i rullen

Forbrug af vævklæber
Glasfilten er blevet sat op og grundet med vævlim i stedet for vævgrunder. Jeg havde set på lav-det-selv.dk at der var flere der springer grunderen over og maler med vævlim efter opsætning. Vævlim er i den grad billigere end grunder så det skulle prøves. Det skal siges at vi også spurgte i en malerbiks samt Bauhaus og de sagde det samme, så det virker til at være almen malerviden.
Filten suger helt vildt så der skal bruges rigeligt med lim. 
Soveværelset er 3 x 4 meter og til hele rummet inkl. loft,både som klæber og grunder, har vi brugt 20 liter Danalim vævklæber.

Blyantstreg og pletforsegler
Vi havde tegnet en blyantstreg midt på væggen da vi vil have en todelt væg, men efter første lag maling kom stregen frem så der blev sprayet med en pletforsegler. Det var effektivt, men vi var lidt nervøse for det ændrer overfladen så malingen ikke suger ind i vævet og derved er længere om at tørre, så det så ud som om der ville komme en stribe hvor vi havde sprayet, men den var ikke synlig da det var tørt.

For at undgå flere blyantstreger brugte vi herefter et laservaterpas, ulempen ved denne linje er at man ikke kan stå direkte foran linjen og vaterpasset ikke må flyttes, men fordelen ved bare at kunne slukke det, er det værd.

Takt og tone
Vi valgte en olivengrøn til væggen, men ville have den i 2 toner da den skulle være todelt. Vi har før købt 2 toner færdigblandet og kommet hjem med to helt forskellige nuancer som ikke gik sammen. Så denne gang købte vi en mørk og en hvid og hældte den mørke i den hvide, på den måde er man sikke på at farven holder sig i den rigtige tone.
Vi startede ud med en prøve til 25 kr og blandede lidt af den i hvid maling for at få en fornemmelse af om den var med gul end grøn, for det er ikke altid nemt at se med en mørk farve.
Vi prøvede også med en brun, men alle møbler er brune og gulvet bliver nok også brun, og så bliver det svært at få et harmonisk rum hvis alt er i den samme farve. Man kan redde meget med pynt, men jeg synes det er nemmere hvis væggen eller de største møbler skiller sig ud i en bestemt (men dæmpet) farve.




Etiketter: