Høns
Orpingtonerne er ved at være 4 mdr. og de er godt store efterhånden. Det er ved at være den tid hvor hanerne skal tages fra, og det passer fint for jeg synes de fylder noget i hønsegården. Desuden er det svært at tælle 10 gule høns når de vrimler rundt i haven. Det er noget nemmere at holde styr når de er 5 i hver farve.
Jeg havde fået lavet en masse rabarbertærter i foråret og frosset ned, men de var simpelthen så sure så dem fik hønsene altså, det snerper helt i kinderne ved tanken om dem. Men hønsene var helt vilde med dem.
Det er skønt at man ikke skal smide mad ud til forbrænding, men det kan ryge i gabet på dyrene som så laver det om til kød og gødning.
Hund
Som mine forældres hunde har været er Liva også meget glad for æbler, så glad at hun står og danser når jeg skræller æbler til æblegrød. Jeg overvejer at skære æblestykker til hende når vi skal til træning, for det er lige før de er bedre end de købte hundegodbidder.
Det er utroligt hvem hun lægger sig ud med, hun er simpelthen så ivrig og modig når hun ser andre hunde, men hvis hun ser et mærkeligt blad på græsplænen så får hun benene på nakken.
Etiketter: Hunde, Høns