Vinrejse i Piemonte

I den første uge i september tog vi afsted til Piemonte (Italien) for at bo på en vingård i Barolo-området. Vi boede på en gård hvor konen var dansk og manden italiensk. Han havde arvet virksomheden og ført den videre med sin bror, men nu har han den alene, men bibeholder navnet: Fratelli Ferrero.

La Morra er et meget flot område med bakker og vinrækker på kryds og tværs, men hold da fast hvor de sprøjter, det er ikke småting. Nogle af planterne var helt blå af sprøjtemiddel. Men der er heller ingen biodiversitet at ane i sådan et område, jeg vil skyde på at 90-95% af arealet var beplantet kun med vinranker og det var et kæmpe område.
Stedet vi boede lå fantastisk, men sengene var ude for kategori, jeg havde ondt i ryggen resten af ugen og jeg fik ikke sovet så meget den tid vi var der, men ellers var opholdet ok.

På vejen til Milano så vi nogle bønder der var gået i gang med høsten og vi fik smagsprøver udleveret. De var meget små, søde, tætte og saftspændte. Det lignede lidt Leon Millot. Til plukning havde de nogle meget smarte tragte som druerne faldt ned i og derefter tømte de forsigtigt tragten i en spand. Der var 1 mand der kun gik og læssede spandene i biler.



I bunden af Gardasøen lå et marked hvor der var en fødevaredel med de mest fantastiske ting!


Etiketter: