Stikkelsbær
De grønne stikkelsbær er nu modne og dejlig søde. Skallen er hård og strid så jeg nipper stilken af og suger det gode kræs ud.
De smager meget som kiwi, jeg tror at hvis man laver en marmelade, ville man ikke kunne smage forskel. Da de var grønne og umodne smagte de mere hen af ribs.
Da de ikke indeholder store mængder pektin mere skulle de ikke være så gode at sylte med mindre man tilsætter noget og de kan ikke spises hele pga skallen, så jeg tror jeg lader dem være til fuglene i år.
Eller skulle man prøve sig ud i en stikkelsbærvin, det skulle faktisk være rigtig godt.
Bønner
De Feijon Preto der er sat ud i sidste omgang + dem jeg har sået direkte er ca sammme størrelse nu, så man vinder ikke rigtig noget ved forspiring sent i sæsonen. Selvom det er en buskbønne klatrer den lidt alligevel, den har i hvert fald taget fat i majsene, men ikke så de bliver kvalt på nogen måde.
Andecha klare sig fint op af de rustne hegnspæle og har sat bælge, jeg overvejer at plukke lidt i håb om den sætter flere bælge og det kan være de er gode som grønne bønner.
Asparges
Asparges har fået lov til at vokse sig stor og har nu sat frugt, senere på året bliver de postkasserøde, et meget fint juletræ.
Etiketter: Asparges, Bønner, Frugttræer og buske, Køkkenhaven, Stikkelsbær