Solsikke
De solsikker jeg har sået er ikke blevet så store og kraftige som jeg havde håbet på, men de er også sået meget tæt, så næste år sår jeg dem bredere, for dem der er forspiret kunne godt have kommet tidligere ud og derved blevet kraftigere, men det er lidt svært at vurdere, det er nemmere når de sår sig selv.
Og det har de også gjort, der vokser 2 store kraftige solsikker ved fuglebrædtet som har sået sig mellem fliserne. Den ene har faktisk fået med ukrudtsbrænderen da den var mindre, men den har sat blomst og vokser fint videre...
Så jeg må konkludere at det nærmest ikke kan blive for tidligt, eftersom fuglene har kunne så dem uden de er gået til...
Dem jeg har sat forenden af køkkenhaven er ikke til at genkende da de står blandt jordskokker, men det viser sig nok når det blomstrer :)
Pastinak
Pastinakkerne var forspiret fordi jeg ikke kunne vente, men kan godt såes frit og det må jeg gøre næste gang, for da jeg satte dem ude i foråret var rødderne så lange at de blev krøllet sammen i jorden, så jeg er lidt spændt på at høste dem senere i efteråret.
Men ovenpå jorden ser de fine og kraftige ud.
Achohca og ærter
De har vokset sig store og kraftige og jeg kan konkludere at tidspunktet for udplantning var perfekt og de har nu sat bitte små frugter samtidig med ærterne skal høstes, så det passer perfekt til at stå på samme stativ.
De vokser sammen med lollandske rosiner, som er en gråært, som blev sået lidt sent, men de ser nu ud til at kunne nå at tørre, for bælgene er store og fyldte nu.
Etiketter: Køkkenhaven, Solsikke, Ærter