I går slagtede vi så vores første kanin selv. Sidste gang så vi jo kun på, men det er noget andet at stå med det selv.
Aflivningen gik hurtigt med kobenet, men det var lidt svært at få skåret rundt om haserne for at løsne pelsen, Jacob brugte en fiskekniv fra Biltema, så vi må se at få købt en ordenlig skarp kniv.
Da kaninen var i fældning røg skindet ud.
Hundesnacks
Men ører, lever og hjerte blev gemt til hunden. Jeg prøvede at koge ørene for at få pelsen af men både pels og hud røg af så det duer ikke, jeg må finde en anden måde at få pelsen af. Måske ved 60-70C ligesom når man plukker fjerkræ... Lever og hjerte blev skåret i tern og tørret/bagt ved 150C i ovnen sammen med de kogte ører i et par timer. De kunne sagtens have fået mindre, men nu blev det sådan.
Lever og hjerte skrumpede meget og blev helt sort, men jeg have tørrede lidt kogt kylling som ikke blev, så det skal nok bare se sådan ud.
Jeg har aldrig prøvet at tørre indvolde før, men jeg har hørt at svinelever bliver meget mørkt af tørring.
Det var også en dværgvædder der blev slagtet, men da den var flået og renset, vejede denne 1240g, så det var lidt mere end den første.
Lårene røg på grillen med en skive bacon om og rygfileterne eller "kaninmørbrad" blev skåret af og frosset ned, til en anden gang.
Skroget blev kogt sammen med løvstikke, løgtoppe fra de nyhøstede løg samt gulerodstoppe.
Småkødet der sad på skroget blev skåret i tern og tørret ved 150C til hundegodbidder.Etiketter: Kaniner, Slagtning