Som det er nu bruger vi almindelige tunge keramikskåle som foderbeholdere til kaninerne, men de trækker dem rundt i buret og prøver at tømme dem hele tiden.
Det kunne være rart med nogle som er skruet fast på en stolpe/væg så de ikke kan rykke på dem og at de har en kant ligesom nogle hønsetrug har som gør de ikke kan få det ud.
Vi var hos L&S DanTrade i Tølløse i går, super sted og særdeles flinke ejere, men de har mest udstyr til fasaner/høns og andet jagttilbehør. De havde et fordertrug i plast til ophæng på væg, men der kan "kun" være 1½ kg foder i og jeg tænker at store kaninracer får tømt dem alt for hurtigt + det var i plast og kaniner er jo gnavere så det ville være rart med noget metal.
Bunden havde små huller i og jeg gætter på at det er så småsnuldret foder ryger lige igennem men så ryger det på jorden og kan give skadedyrsproblemer.
Så vi er nået frem til at vi må lukke bunden af med en lille plade hvis vi ikke finder andet. Etiketter: Kaniner