Lørdag den . 5. juni 2010 tog vi på Roskilde Dyrskue kl. 8 om morgenen, det var et hit for allerede klokken 10 gik man lidt tæt og klokken 11 var der sort af mennesker, undtagen ved landbrugsmaskinerne.
De havde i år en afdeling for vedvarende energi, det var et hit!
Vi faldt i snak med en landmand der havde køer og fandt ud af vi nok skulle starte med en malkeko før vi investerede i racedyr. Vi blev nemlig lidt lune på en Galloway.
Skotsk højlandskvæg lokkede også, men hornene afskrækker lidt, selvom det er et fredeligt dyr.
Der var både højtryksrenser og hårtørrer til rådighed så køerne kunne blive fine inden udstilling, utroligt at en ko bare står stille når den bliver spulet med højtryk.
Der var ensektion for fjerkræ men de eneste dyr der ikke var høns, var nogle gæslinger og nogle larmende perlehøns, lidt skuffende. Jeg havde håbet på flere variationer af gæs og ænder. Men vi fik set det store telt med kaniner hvor vi fik set de forskellige racer og et par eksemplarer af Dansk Kaninavlerforenings blad, det var rigtig godt at kunne se dem i virkeligheden i stedet for i bøgerne.
Vi fik også studeret gederacerne lidt, her er en Mohairged.
Etiketter: Kaniner