Status på efterårshvidløg - Efter 7 mdr. 10 dage

Så er det blevet maj, efter en meget kold vinter.
Jeg satte et par rækker hvidløg sidste år på Allehelgensaften, dvs. 31. okt. 2009, som jeg var meget spændt på om overlevede denne vinter.
Da sneen smeltede stod de gulgrønne toppe der og de har vokset sig store og grønne lige siden.
I da gravede jeg en op for at se hvad det er blevet til. Den er ca. 60 cm lang (jeg satte dem lidt for dybt) og ud af det fed jeg satte er der vokset noget der ligner pibeløg eller forårsløg og rundt om det er det gamle fed rådnet, men det var lige til at smutte af med fingrene.

Det blev straks snittet og det duftede skønt af hvidløg med et twist af purløg, jeg har lyst til at kalde det en grøn duft. De blev overhældt med en god olivenolie og så udover en kartoffelpizza med pesto og mozerella.
Når man ser på tværsnittet, kan man næsten fornemme hvad der bliver til fedene en dag. 


Etiketter: