Planter i vindueskarmen

Planterne i vindueskarmen vokser derud af og jeg potter om og om igen.
Temperaturene om natten ligger stadig omkring de 0 grader og jeg tør ikke rigtig sætte tomaterne ud i drivhuset endnu. Men pladsen er ved at være træng, så jeg tror snart jeg satser og sætter et par stykker derud, så må det briste eller bære.
For 10-14 dage siden såede jeg nogle tomater som skal på friland. Jeg såede de sidste frø jeg havde af Sub Arctic Plenty, da ingen af dem var kommet op, og der er 1 enkel plante der er kommet. Så jeg er lidt spændt på hvordan den vil klare sig.
Sidste weekend såede jeg 10 x Tiny Tim (tomat), 10 x Farthest North (melon), 10 x lav rød solsikke og en masse Prinsessebønner. 5 ud af 10 Tiny Tim er kommet op, 4 ud af 6 Farthest North, 9 ud af 10 solsikke er kommet og stort set alle prinsessebønnerne er kommet.
Prinsessebønnerne og Farthest North er frø jeg har modtaget fra Frøsamlerne.

De fleste af chilierne jeg har plantet er blevet lange og tynde, på grund for lidt lys i forhold til stuevarmen. Jeg vil prøve næste år at skabe et køligere sted til dem med lys, så de ikke bliver så ranglede. De eneste der har holdt sig i en god højde er Black Pearl, Cumari og Rocoto Canario Orange. Som faktisk er de 3 stærkeste jeg har sået, lidt pudsigt.

Vinduueskarmen i
Nøgenfrøsgræskar, et par dage gamle

Vindueskarmen i dag

Etiketter: , , , , ,